Tyskland – Planlægning og udførelse af forskning og udvikling – Einstellungen zu Vermögensungleichheit in der Bevölkerung (Survey-Experiment)

I de seneste år har emnet formuesulighed fået betydning i den politiske opfattelse. Dette hænger blandt andet sammen med en international forbedret datagrundlag samt den stærke og offentligt synlige tilvækst af formue hos internationale formueseliter, hvilket i nogle tilfælde ledsages af voksende politisk indflydelse. De tyske fattig- og rigdområder (ARB) undersøger blandt andet regelmæssigt befolkningens holdninger til økonomisk ulighed og social mobilitet. Indtil videre er holdninger med et specifikt fokus på formuesulighed ikke blevet dybere undersøgt. Der er blandt andet spørgsmål om, hvordan udstrækningen af formuesulighed og social mobilitet i Tyskland vurderes, hvordan den samfundsmæssige rolle af højformuer vurderes og i hvilken udstrækning den eksisterende eller opfattede formuesfordeling har samfundsmæssig accept. Særligt er det interessant at se, i hvilken udstrækning vurderinger af politiske tiltag påvirkes af faktorer som tilgængelige informationer eller retfærdighedsforestillinger. Derfor har Bundesministerium für Arbeit und Soziales (BMAS) til hensigt at gennemføre en repræsentativ befolkningsundersøgelse med overvågning af behandlingseffekter (såkaldt Survey-Experiment). Denne skal undersøge forskellige aspekter af holdninger til formuesulighed så aktuelt, tematisk bredt og dybt som muligt. Derudover skal betydningen af værdier (retfærdighedsprincipper), forventninger (f.eks. arv/berufliche Perspektive) og opfattelsen af samfundsmæssige rammebetingelser (f.eks. samfundsmæssig indflydelse fra formueseliter) indgå i undersøgelsen. Konkret skal undersøgelsen give indsigt i følgende spørgsmål: • Hvordan vurderer de undersøgte formuesfordelingen i Tyskland - også i sammenligning med indkomstfordelingen? • Hvordan vurderer de undersøgte deres egen position i formuesfordelingen? • Hvad påvirker en mulig afvigelse fra den faktiske fordeling eller den eget position? • Hvordan vurderer de undersøgte den sociale mobilitet ved formue, og hvilke forventninger har de til sig selv? • Hvilke forestillinger findes der om årsager til formuesulighed? Hvor stor er accepten for den opfattede og den faktiske fordeling? Hvilke retfærdighedsprincipper anvendes? Hvilke faktorer bidrager til accepten eller afvisningen af formuesulighed? • Hvordan vurderer de undersøgte betydningen af formuesulighed for demokrati og samfund? • Hvilken sammenhæng findes der mellem antagelser og vurdering af formuesfordelingen på den ene side og holdninger til konsekvenserne af formuesulighed for demokrati og samfund på den anden side? • Hvilke foretrukne holdninger har de undersøgte med hensyn til omfordeling, deltagelse af formuende i finansieringen af det almene (især aktuelle forslag om skatter på formue) og yderligere tiltag for at reducere økonomisk ulighed? Hvilke faktorer påvirker disse foretrukne holdninger? Udover en udvælgelse efter socioøkonomiske karakteristika skal indflydelsen af værdier og overbevisninger, egne forventninger til fremtiden (f.eks. arv/berufliche Perspektive) og egen erfaring med eller opfattelse af samfundsmæssige rammebetingelser indgå. Her skal eksperimentelle undersøgelseskomponenter anvendes på en passende måde, f.eks. informationsbehandlinger eller vurdering af vignetter og optioner. Udover gennemførelsen af en repræsentativ befolkningsundersøgelse med eksperimentelle undersøgelseskomponenter kan budgivere i deres bud tilføje metodikken med yderligere kvalitative eller kvantitative komponenter. Venligst bemærk de vedlagte udsættelsesdokumenter.