Danmark – Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger – Genudbud af hjemmepleje og helhedspleje i Ishøj kommune
Beskrivelse
Dette udbud gennemføres som et genudbud efter annullation af et tidligere udbud, der blev offentliggjort den 26. juni 2026. Det tidligere udbud (TED nr. 445870-2026) blev annulleret, da ordregiver vurderede, at der var behov for væsentlige ændringer af udbudsgrundlaget. Udbuddet vedrører levering af helhedspleje, jf. ældrelovens §§ 5, 9, 10 og 11, hvilket omfatter personlig hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Tøjvask- og indkøbsservice er ligeledes omfattet af udbuddet. Herudover omfatter udbuddet ydelser efter servicelovens § 83 samt delegerede sygeplejeydelser efter sundhedslovens § 138. Der er i udbuddet gennemført tiltag til fremme af bæredygtighed, herunder krav om overgang til emissionsfri transport for de køretøjer, der anvendes af sundheds- og plejepersonale. Kommunen forventer, at den årlige kontraktværdi udgør ca. 11,7 mio. kr. ekskl. moms. Udbuddet indeholder en option på køb af sygeplejeydelser, som forventes implementeret i 2028. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret beskrivelse af, hvordan dette skal gennemføres, da der endnu ikke er taget politisk stilling til eller vedtaget lovgivning om, i hvilket omfang sygeplejeopgaver skal kunne varetages af private leverandører. Udbuddet er af faglige, markedsmæssige og økonomiske årsager ikke opdelt i delkontrakter. Levering af helhedspleje kræver, at mange forskellige fagligheder bringes i spil, og et betydeligt opgavevolumen er nødvendigt for, at leverandøren kan ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer til at varetage opgaverne i Ishøj Kommune. Derudover ønsker Ishøj Kommune, at leverandøren påtager sig en uddannelsesforpligtelse. Et vist opgavevolumen er i den forbindelse hensigtsmæssigt, så elever, praktikanter og lærlinge kan opnå erfaring med forskellige opgavetyper. Økonomiske forhold taler ligeledes imod en opdeling. En større koncentration af borgere inden for et geografisk område giver leverandøren bedre mulighed for effektiv ruteplanlægning og reduceret transporttid (ATA-tid), hvilket samtidig kan bidrage til mere konkurrencedygtige priser for kommunen.
CPV-koder
Dokumenter & indsendelse
Contains data from Tenders Electronic Daily (TED), © European Union, ted.europa.eu — CC BY 4.0.
Relaterede udbud
Danmark – Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger – Udbud af 11 delaftaler (rammeaftaler) vedrørende levering af ordblindetest, instruktion og studiestøttetimer til studerende med ordblindhed på videregående uddannelser
Styrelsen for Undervisning og KvalitetDanmarkHealth and social work servicesSocial work and related servicesSocial work services without accommodationFrist om 39 dagePubliceret den 29. okt. 2026
Danmark – Psykiater- eller psykologtjenester – Psykologisk rådgivning - Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland (undtagen Rigshospitalet)
Region HovedstadenDanmarkPsychiatrist or psychologist servicesFrist om 25 dagePubliceret den 22. okt. 2026
Danmark – Sociale foranstaltninger og hermed beslægtet virksomhed – Beskæftigelsesindsatser i Svendborg Kommune, Voksenområdet
Svendborg KommuneDanmarkSocial work and related servicesGuidance and counselling servicesFrist om 16 dagePubliceret den 19. okt. 2026
Danmark – Behandling hos praktiserende tandlæger og hermed beslægtet virksomhed – Udbud på levering af Tandplejeydelser til 0-21-årige
Silkeborg KommuneDanmarkDental practice and related servicesFrist om 11 dagePubliceret den 15. okt. 2026