Belgien – Socialforskning – OPEN PROCEDURE VOOR STUDIE NAAR DE PERSONEN VAN WIE NA AFLOOP VAN HUN WERKLOOSHEIDSUITKERING GEEN SOCIO-ECONOMISCHE POSITIE MEER GEVONDEN WORDT

Den begrænsning i tiden for arbejdsløshedsydelser medfører, at fra 2026, en betydelig udtrædelse af arbejdsløshedsforsikringen. For en del af de berørte personer giver administrative data mulighed for at fastsætte deres senere socioøkonomiske situation: beskæftigelse, anden social sikkerhedsydelse, sygdom/ invaliditet, social hjælp via CPAS eller ydelse til personer med handicap. For en anden gruppe forbliver situationen efter udløbet af retten dog uklart. Disse personer forsvinder fra den normale administrative efterfølgning. Manglende administrative spor betyder ikke nødvendigvis, at disse personer er uden midler til leve. Mulige forklaringer omfatter bl.a. egen eller husstands indkomst, formue eller opsparinger, uddannelse eller vejledning, udrejse til udlandet, en afvist ansøgning til CPAS, ikke-udnyttelse af rettigheder eller indkomster/aktiviteter, der ikke kan identificeres fra de tilgængelige kilder. Det faktum, at en person ikke længere optræder i de klassiske ydelsesstrømme, betyder dog ikke nødvendigvis, at personen er uden midler til leve. Mulige forklaringer omfatter bl.a.: - personens egen indkomst; - indkomster fra andre medlemmer af husstanden, der udelukker retten til integrationsindkomst; - midlertidige eller usikre indkomster; - besiddelse af en opsparing, en fast ejendom eller andre midler til leve; - udrejse til udlandet; - fravær af fast bopæl; - en afvist ansøgning til et CPAS; - eller fravær af ansøgning om sociale rettigheder, som personen muligvis kunne have krav på. Studiet skal undersøge omfanget, profilen, de faktiske midler til leve, den sociale påvirkning og den tidsmæssige udvikling af denne gruppe. Særlig opmærksomhed retter sig mod personer, der vender sig til et CPAS uden at modtage en integrationsindkomst, en eventuel forsinket indtrædelse i social hjælp og personer, der forbliver usynlige, selv efter en yderligere datakopling og feltarbejde. Studiet udgør ikke en generel kausal evaluering af reformen, men omfatter, når det er muligt, en begrænset sammenligning af relevante sociale indikatorer før og efter tabet af ydelserne. Studiet skal i sidste ende besvare fire spørgsmål: 1. Hvem forsvinder fra de kendte administrative systemer efter udløbet af arbejdsløshedsydelserne? 2. Hvorfor er disse personer ikke længere synlige? 3. Hvilke midler til leve råder de faktisk over? 4. Er denne forsvinden midlertidig, eller dannes der en gruppe, der også på længere sigt forbliver udenfor beskæftigelse, social sikkerhed og social integration? Kombinationen af administrative datakopling, en målrettet undersøgelse og en langtidssporing skal muliggøre en pålidelig besvarelse af disse spørgsmål.