Danmark – Musikinstrumenter, sportsvarer, spil, legetøj, kunsthåndværks- og kunstnerartikler, tilbehør – Udbud af rammeaftale vedrørende indkøb af træningsudstyr
Opis
Team Danmarks organisation består af en administrerende direktør, en sportsdirektør og ca. 50 medarbejdere, som arbejder inden for syv sportsfaglige områder: Sportsligt samarbejde, karriere- og talentudvikling, sportsmedicin, sportsfysiologi, analyse, ernæring og psykologi. Team Danmarks vision er at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for dansk eliteidræt og for de enkelte atleter. At udvikle eliteidræt i verdensklasse handler således for Team Danmark om at sikre en rød tråd gennem atletens rejse – fra klubben, hvor det hele starter, hele vejen til toppen af medaljeskamlen og videre til livet efter sportskarrieren. Det handler både om mennesker og medaljer. For at kunne udleve denne vision er det afgørende, at Team Danmarks atleter og trænere har adgang til træningsudstyr af høj kvalitet, der understøtter optimal træning, restitution og præstation på højeste internationale niveau. Team Danmark ønsker således med dette udbud at indkøbe træningsudstyr, som netop skal bidrage til at sikre de danske eliteatleter de bedst mulige fysiske rammer og vilkår for at udvikle og udleve deres fulde potentiale inden for et samlet budget på 4 mio. kr. ekskl. moms. På denne baggrund udbyder Team Danmark en ikke eksklusiv kontrakt, der udbydes som rammeaftaler for en 4-årig periode, men hvor den leverandør, der tildeles kontrakten, er garanteret et engangsindkøb, der foretages af Team Danmark umiddelbart efter indgåelsen af kontrakten, og hvor det træningsudstyr, der omfattes af engangsindkøbet, skal leveres til Team Danmark senest i løbet af april 2027. Kontrakten vedrører et engangsindkøb af cardioudstyr samt løbende indkøb af cardioudstyr med et maksimumbeløb på i alt 2 mio. kr. ekskl. moms samt et engangsindkøb af træningsmaskiner samt løbende indkøb af træningsmaskiner med et maksimumbeløb på i alt 2 mio. kr. ekskl. moms. Det engangsindkøb, som Team Danmark forpligter sig til at foretage umiddelbart efter indgåelsen af kontrakten, er nærmere defineret i tilbudslisten. Udover engangsindkøbet har Team Danmark ikke aftagepligt på kontrakten. Det forventet indkøbsbehov over de næste fire år er indsat i tilbudslisten til brug for evalueringen. Dette forventede indkøbsbehov er alene vejledende og baseret på Team Danmarks skøn over det forventede indkøb og er således ikke bindende for Team Danmark. Dette betyder, at den leverandør, der tildeles kontrakten, ikke kan gøre krav gældende mod Team Danmark, hvis Team Danmarks indkøbsbehov viser sig at være mindre end det, der er anført i tilbudslisten. Ligeledes skal leverandøren kunne levere en større mængder, end hvad der fremgår af det estimerede indkøb, idet der i kontrakten er en bestemmelse om, at Team Danmark er berettiget til at forhøje kontraktens ramme med 50 % indtil seks måneder før kontraktens indkøbsperiodes udløb. Team Danmark har vurderet, at der ikke skal ske en opdeling af udbuddet i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49. Baggrunden herfor er, at markedet for det udbudte træningsudstyr efter Team Danmarks vurdering rummer en række leverandører, der kan levere såvel cardioudstyr som træningsmaskiner, hvorfor en opdeling i delkontrakter ikke vurderes at være nødvendig for at sikre en bred og effektiv konkurrence om kontrakten. Hertil kommer, at en opdeling af udbuddet i flere delkontrakter ville medføre en uforholdsmæssig administrativ og økonomisk byrde for Team Danmark, herunder i form af koordinering af og tilsyn med flere selvstændige leverandørforhold, kontrakter og leverancer, hvilket ikke står i et rimeligt forhold til de fordele, en opdeling eventuelt kunne medføre. Kontrakten forventes at træde i kraft ved kontraktunderskrivelse og løber herefter i 48 måneder. De krav, der stilles til det træningsudstyr, der er omfattet kontrakten er nærmere beskrevet i kravsspecifikationen, der er vedlagt som en del af udbudsmaterialet. Tilbudsgiver skal stille en række vareprøver til rådighed for Team Danmark. De vareprøver, som tilbudsgiver skal stille til rådighed for Team Danmark, er markeret med grøn i tilbudslisten, der indgår som en del af det samlede udbudsmateriale. Udbuddet gennemføres elektronisk ved brug af udbudsportalen www.udbuddet.dk. Tilbudsgiver skal derfor oprettes som licenshaver hos www.udbuddet.dk. Oprettelse kan ske uden omkostning. Spørgsmål vedrørende www.udbuddet.dk skal stilles direkte til www.udbuddet.dk via support-funktionen, der kan træffes via telefon +45 7022 7007 Der ydes ikke vederlag for tilbudsgivernes deltagelse i udbudsprocessen. Hvis der nogetsteds i kravsspecifikationen eller udbudsmaterialet i øvrigt er henvist til standarder, skal enhver henvisning forstås som en henvisning til den nævnte standard eller tilsvarende. Opfylder tilbudsgiver ikke den nævnte standard, men tilsvarende, skal tilbudsgiver i tilbuddet dokumentere, at den tilbudte løsning på de relevante parametre er tilsvarende. I det tilfælde tilbudsgiverne fremsætter ønske om det, afholder Ordregiver gerne et infomøde forud for tilbudsfristen. Tilbudsgiverne opfordres i så fald til at tilkendegive ønsket herom på udbudsportalen.
CPV kodovi
Dokumenti i prijava
Contains data from Tenders Electronic Daily (TED), © European Union, ted.europa.eu — CC BY 4.0.
Povezane nabave
Danmark – Legepladsudstyr – LEGFALD.01 - Udskiftning af faldunderlag Rønkilde N og S
VejdirektoratetDanskaPlayground equipmentRok za 6 danaObjavljeno na 20. lis 2026.
Danmark – Legepladsudstyr – KD-LEG.22 - Legepladsudstyr
VejdirektoratetDanskaPlayground equipmentPlayground bleachersPark and playground equipmentNema rokaObjavljeno na 22. ruj 2026.
Danmark – Legepladsudstyr – Dynamisk indkøbssystem for indkøb af legepladser samt fitness- og aktivitetsudstyr til Bornholms Regionskommune - 2026
Bornholms RegionskommuneDanskaPlayground equipmentOutdoor sports equipmentPark and playground equipmentNema rokaObjavljeno na 02. srp 2026.
Danmark – Legepladsudstyr – Dynamisk Indkøbssystem - på indkøb og anlæg af legepladsudstyr og legepladser
Aabenraa KommuneDanskaPlayground equipmentFlatwork for children's play areaLandscaping work for playgroundsNema rokaObjavljeno na 02. velj 2026.