Dánia – Golyóálló mellény – Udbud af kontrakt om levering af taktiske ballistiske beskyttelsesveste
Beschrijving
Rigspolitiet udbyder en kontrakt om levering af taktiske modulære ballistiske beskyttelsesveste med tilhørende komponenter og tilbehør til politiet i Danmark, Grønland og på Færøerne. Ved en taktisk modulær ballistisk beskyttelsesvest forstås en vest, der yder ballistisk beskyttelse mod håndvåbenammunition og fragmenter på torso. Vesten skal afhængigt af den konkrete opgave kunne anvendes både med og uden supplerende ballistisk beskyttelse af skuldre, hals, overarme, sider og skridt. Vesten skal endvidere kunne monteres med tasker og tilsvarende bæremidler, herunder også fra andre producenter. Den taktiske ballistiske beskyttelsesvest anvendes i politiets operative tjeneste og skal kunne indgå i samspil med politiets øvrige udrustning, uniformering, køretøjer og opgaveløsning. Den taktiske vest anvendes hovedsageligt af reaktionspatruljer, der med særlige uddannelser, taktik og våben udfører forskelligartede opgaver med høj risiko. Opgaverne udføres både indendørs og udendørs samt under alle vejrforhold, hvilket stiller høje krav til kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet i det ballistiske beskyttelsesudstyr. Vesten anvendes primært i Danmark, men alle genstande kan i mindre omfang blive udsat for de klimatiske forhold, der relaterer sig til det geografiske brede anvendelsesområde fra Arktis til ækvator. Politiet udsender således politiansatte til internationale missioner for EU, FN, OSCE og FRONTEX i Syd- og Østeuropa samt Afrika og Mellemøsten. I den forbindelse anvendes den taktiske vest i udvalgte funktioner og opgaver. Den taktiske beskyttelsesvest anvendes også i forbindelse med grund- og vedligeholdelsesuddannelsen inden for relevante koncepter, hvor vesten bl.a. anvendes på skydebaner og andre træningsfaciliteter. Brugeren af vesten udsættes således for mange forskellige fysiske aktiviteter over flere timer – herunder løb, gang, stående arbejde, siddende opgaver, knælende positioner, kørsel, hyppig ind- og udstigning af køretøjer, passage af forhindringer samt rækken efter genstande. Den taktiske vest skal endvidere fungere efter hensigten i alle skydestillinger med skulderbårne våben. Den taktiske ballistiske beskyttelsesvest anvendes altid med ballistiske paneler og ballistiske plader på front og ryg. Afhængigt af opgaven, trusselsniveauet og brugerens uddannelsesniveau kan vesten konfigureres med supplerende ballistiske paneler ved skuldre, hals, overarme, sider og skridt samt med ballistiske sideplader. Den taktiske ballistiske beskyttelsesvest fungerer desuden som bæreplatform for forskellige typer bæremidler og tilbehør, som monteres på vestens front, ryg og sider. Politiets eksisterende bæremidler og tilbehør er MOLLE-kompatible, og den taktiske vest anvendes derfor i samspil med sådanne systemer. Montering af magasintasker, multitasker, tourniquettaske, IFAK, granattasker og håndbombetasker udgør en naturlig del af den taktiske vests modulære opbygning. Den taktiske vest bæres normalt uden på den yderste beklædning. Beklædningen varierer over året og kan omfatte alt fra traditionel kampskjorte til flere lag af isolerende samt vind- og vandtæt beklædning afhængigt af årstid, opgave og den enkelte brugers præferencer. De nærmere krav til produkternes udformning, funktionalitet og anvendelse fremgår af udbudsmaterialet.
CPV-codes
Documenten & inzending
Contains data from Tenders Electronic Daily (TED), © European Union, ted.europa.eu — CC BY 4.0.
Vergelijkbare aanbestedingen
Dánia – Biztonsági, tűzoltó, rendőrségi és védelmi felszerelések – Acquisition and support of Drone Remote ID (DRID) sensors
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics OrganisationDenemarkenSecurity, fire-fighting, police and defence equipmentSensorsVervaldatum over 27 dagenGepubliceerd op 20 aug 2026
Dánia – Tűzoltó berendezések – Branddragter
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics OrganisationDenemarkenFirefighting equipmentVervaldatum over 17 dagenGepubliceerd op 30 jul 2026
Dánia – Zászlók – Udbud vedr. produktion af faner og tilknyttede reparationsydelser
Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseDenemarkenFlagsTulle, lace, narrow-woven fabrics, trimmings and embroideryRepair services of garments and textilesVervaldatum over 58 dagenGepubliceerd op 30 jul 2026
Dánia – Megfigyelő és biztonsági rendszerek és eszközök – Udbud af kontrakt vedrørende millimeterbølgescannere
Danmarks FængslerDenemarkenSurveillance and security systems and devicesRepair and maintenance servicesVervaldatum over 3 dagenGepubliceerd op 11 jun 2026