Danmark – It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support – Rammeaftale om levering af konsulentydelser inden for test og værktøjsunderstøttelse
Beskrivelse
KOMBIT udbyder en Rammeaftale om levering af konsulentydelser inden for testledelse, testleverancer og værktøjsunderstøttelse til KOMBITs løsninger. Rammeaftalen skal understøtte KOMBITs behov for planlægning, styring og kvalitetssikring af KOMBITs løsninger samt eksekvering af testleverancer, specialiserede testtyper, anvendelse af relevante testværktøjer og AI-understøttede metoder, hvor dette er relevant og i overensstemmelse med KOMBITs krav. Ydelserne vedrører navnlig store, komplekse og samfundskritiske it-løsninger med mange integrationer, eksterne afhængigheder og samarbejde mellem KOMBIT, udviklingsleverandører og øvrige interessenter. Rammeaftalen består af følgende to hovedydelser, jf. underbilag 1.1. og 1.2: -Ydelser inden for testledelse omfatter bl.a. planlægning, styring og kvalitetssikring af testindsatser på KOMBITs løsninger udført som en del af KOMBIT’s team og i samarbejde med udviklingsleverandøren og øvrige interessenter. Ydelserne omfatter endvidere planlægningsleverancer såsom Master Test Plan, testplaner pr. release eller iteration, produktrisikoanalyse, review af udviklingsleverandørers prøveplaner og prøvegrundlag samt planlægning, estimering og koordinering af testressourcer. Kvalitetssikringen omfatter bl.a. review af krav, user stories, acceptkriterier og testdokumentation, verifikation af entry- og exitkriterier, tilsyn med prøveafvikling, uafhængig vurdering af fejlklassificering og løbende synliggørelse af kvalitetsrisici over for KOMBIT. Rapportering skal ske efter KOMBITs skabeloner og i KOMBITs fælles værktøjer, så der til enhver tid findes et samlet og transparent kvalitetsbillede for den enkelte løsning. -Ydelser inden for testleverancer og værktøjsunderstøttelse omfatter bl.a. testforberedelse, testplanlægning og testeksekvering ud fra en risikobaseret tilgang med henblik på at sikre, at KOMBITs løsninger lever op til forretningsmæssige, funktionelle og ikke-funktionelle krav. Leverancerne kan bl.a. omfatte systemtest, systemintegrationstest, accepttest, regressionstest, datamigreringstest, statisk test, testdesign, testcases i KOMBITs testværktøj og automatiserede testscripts. Efter konkret bestilling kan ydelserne desuden omfatte specialiserede testtyper som performance test, sikkerhedstest, disaster recovery-test, brugervenlighedstest, tilgængelighedstest, penetrationstest og test af AI-løsninger m.v. Ydelserne skal understøttes af tidssvarende og egnede testværktøjer. Ydelser inden for Test Management udføres som udgangspunkt i KOMBITs autoritative test- og samarbejdsplatforme, mens specialiserede testleverancer kan indebære anvendelse af specialværktøjer. KOMBIT har til hensigt at indgå Rammeaftalen med én leverandør, og konkrete opgaver tildeles i henhold til Rammeaftalens vilkår ved indgåelse af leveranceaftale og enkelte ydelsesbestillinger, såkaldt Statement of Work (SOW).
CPV-koder
Dokumenter & indsendelse
Contains data from Tenders Electronic Daily (TED), © European Union, ted.europa.eu — CC BY 4.0.
Relaterede udbud
Danmark – It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support – Udbud af udvikling af Den Veterinære Receptløsning
LægemiddelstyrelsenDanmarkIT services: consulting, software development, Internet and supportCustom software development servicesSystems analysis and programming servicesIngen frist angivetPubliceret den 25. okt. 2026
Danmark – It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support – Udbud af kontrakt vedrørende tilskudssystem
Slots- og KulturstyrelsenDanmarkIT services: consulting, software development, Internet and supportSoftware programming and consultancy servicesInformation technology servicesIngen frist angivetPubliceret den 14. okt. 2026
Danmark – Konsulentvirksomhed vedrørende maskinel – Udbud af ATP's it-kapacitet
ATPDanmarkHardware consultancy servicesNetworking, Internet and intranet software packageDatabase and operating software packageIngen frist angivetPubliceret den 13. okt. 2026
Danmark – Levering af programmel – Udbud af udlejnings- og ejendomsadministrationssystem
BygningsstyrelsenDanmarkSoftware supply servicesIT services: consulting, software development, Internet and supportSoftware programming and consultancy servicesIngen frist angivetPubliceret den 11. okt. 2026